Gentofte Kino, Gentoftegade.............Webmaster: Dines Bogø
Tv. 1969. Gentoftegade 35-39. Th. Ca. 1955. Biografsal nr. 2 og 3 markeret.
Indtil 1938 lå Gentofte Kino på Gentoftegade 35 med indgang i den lille lave bygning under fodgængerskiltene.
Dele af den gamle biografsal blev senere anvendt af cykelhandler Johs. H. Staugaard som værksted.
I den tidligere foyer havde el-installør C. Fred. Strange i mange år forretning og kontor. I operatørrummet og en del af salen, var der lager med elartikler.
Yderst til højre ses indgangen til nuværende Gentofte Kino, Gentoftegade 39 i O. Nielsens ejendom.
Gentofte Kino. Ældre og ny bygning.
Radio Mercur og Gentofte Kino
Radio Mercur flyttede hovedkvarteret i januar 1959 fra villaen Maltegårdsvej 24, Charlottenlund til Adolphsvej 61, Gentofte.
Baghaven til Adolphsvej 61 lå kun få meter fra Gentofte Kino og det var nemt at trække kabler mellem teknikrummet i villaen og biografsalen. Gentofte Kino blev ofte brugt til større radioarrangementer bl.a. talentshow.
Gentofte Kino og Radio Mercurs hovedkvarter. Fra 1959 var der trukket kabler gennem haven fra den tidligere lægebolig, så man kunne sende shows fra biografsalen.
Franz edivý tegning fra omkring 1939. Det nye Gentofte Kino ses tydeligt på dette udsnit. Bag ligger Dr. Irgens-Møllers store have med den gule villa, der i 1959-1962 tjente som hovedkvarter for Radio Mercur. Lige vest for villaen se den gamle biografsal fra før 1938, som en mindre hvid bygning.